Als Kloster emmer af
historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever som gæst hos os
Kære gæst
Her på Als Kloster emmer det af historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever hos os.
Overskriften er ”det gode liv” – og vi lægger os i selen for at være gode værter, indrette med god stil og servere god mad lavet fra bunden. På sigt kommer vores køkken til at tage udgangspunkt i råvarer fra vores egne haver. Et kloster har nemlig altid både en køkkenhave, en urtehave og en frugthave – og dem er vi ved at genetablere.
Hvad enten du går, cykler, sejler eller kører hertil, er vi klar til at tage imod dig.
Velkommen hos os her på Als Kloster.
Marianne og Flemming
Klosterforstanderinde og -ude
Klosterophold udenfor sæson
I februar/marts og igen i oktober/november kan du booke et klosterophold i hverdagene til en rigtig god pris. Naturen er den samme, hyggen er intakt - prisen er bare bedre.
Her kan du forkæle dig selv et par dage med ro og fordybelse. Pak den gode bog i tasken, sov længe og stå op til hjemmebagte boller. Tag på opdagelse i det sønderjyske, kom hjem og træk stikket ud igen.
Valgfri ankomst mandag eller tirsdag.
Hverdagsophold med to overnatninger
Dag 1
Indtjekning fra kl. 15
Velkomst-kaffe/te og hjemmebagt kage
Aften-tapas-bræt til hygge på værelset
Overnatning i dobbeltværelse
Dag 2
Klosterets gode morgenmad
En dejlig frokostpakke til at tage med på tur
Overnatning i dobbeltværelse
Dag 3
Klosterets gode morgenmad
Udtjekning kl. 10
Møjn og tak for denne gang
Pris pr. person DKK 1.275 i dobbeltværelse med eget bad/toilet
Pris pr. person DKK 1.125 i dobbeltværelse med bad/toilet på gangen
Kontakt os for pris, hvis du ønsker at bo på enkeltværelse.