Als Kloster emmer af
historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever som gæst hos os
Kære gæst
Her på Als Kloster emmer det af historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever hos os.
Overskriften er ”det gode liv” – og vi lægger os i selen for at være gode værter, indrette med god stil og servere god mad lavet fra bunden. På sigt kommer vores køkken til at tage udgangspunkt i råvarer fra vores egne haver. Et kloster har nemlig altid både en køkkenhave, en urtehave og en frugthave – og dem er vi ved at genetablere.
Hvad enten du går, cykler, sejler eller kører hertil, er vi klar til at tage imod dig.
Velkommen hos os her på Als Kloster.
Marianne og Flemming
Klosterforstanderinde og -ude
Hvad siger vores gæster?
Vi får så mange fine tilbagemeldinger, og det gør os selvfølgelig glade. Bedst af alt giver det os energi til at fortsætte med at skabe hyggelige ophold og dejlige oplevelser for vores gæster.
Overvejer du at besøge os, håber vi, at de mange anmeldelser kan give dig ro i maven. Vi lover ikke, at vi er perfekte - men vi lover, at vi gør os umage.
Als Kloster kan anmeldes via TripAdvisor, Google, Facebook og Expedia. Vi har samlet resultaterne fra disse kanaler nedenfor, og de bliver løbende automatisk opdateret.
NB - desværre driller integrationerne til Facebook og TripAdvisor pt., og vi har teknikere på opgaven. I mellemtiden kan du se disse anmeldelser ved at finde os direkte på de to respektive kanaler.