Als Kloster emmer af
historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever som gæst hos os
Kære gæst
Her på Als Kloster emmer det af historie og hygge, og det er denne helt særlige stemning, vi vil glæde os til, at du oplever hos os.
Overskriften er ”det gode liv” – og vi lægger os i selen for at være gode værter, indrette med god stil og servere god mad lavet fra bunden. På sigt kommer vores køkken til at tage udgangspunkt i råvarer fra vores egne haver. Et kloster har nemlig altid både en køkkenhave, en urtehave og en frugthave – og dem er vi ved at genetablere.
Hvad enten du går, cykler, sejler eller kører hertil, er vi klar til at tage imod dig.
Velkommen hos os her på Als Kloster.
Marianne og Flemming
Klosterforstanderinde og -ude
Skt. Hans Aften
Kom til en skøn koncertoplevelse på Als Kloster. Kasper Buch med band er en af de nye upcoming musiknavne med rod i det sønderjyske. Kasper har udgivet to albums, og det er også blevet til en del radiotid på bl.a. DR P4 og DR P5. Senest blev nummeret “Holding On” spillet flittigt i 8 uger på DR-programmet “P4 Play”. Er du til en kombination af Jacob Dinesen og Jonah Blacksmith – så er den her koncert sikkert noget for dig. Der er begrænset antal billetter, og de skal bestilles særskilt her https://alskloster.safeticket.dk/sankthans
Koncerten begynder kl. 19.30 og slutter ca. 21.00. Herefter tænder vi bål i klosterhaven. Her på vores hjemmeside kan du bestille bord til koncertmiddag som en hyggelig opvarmning. Vi spiser kl. 18.00, og du kan selvfølgelig købe øl, vin og vand hele aftenen.
Koncertmiddagen består af en mættende hovedret til DKK 150 pr. person, og du kan kun deltage, hvis du også skal med til koncerten.